Efteruddannelse for buschauffører
På dette efteruddannelseskursus lærer buschaufføren at udføre pålidelig og professionel befordring af handicappede. Buschaufføren får forståelse for de holdnings- og omgivelsesmæssige barrierer, som fysisk og psykisk handicappede står over for, og lærer at udvise hensigtsmæssig adfærd i befordringsmæssige sammenhænge.
Kurset indeholder viden om handicappedes behov for assistance med hjælpemidler som for eksempel kørestol, rollator og anerkendte hjælpehunde.
Buschaufføren får desuden kendskab til kommunikationsmetoder i relation til syns- og hørehæmmede passagerer, og lærer at skelne mellem, hvad passagerer med nedsat mobilitet, kommunikations- og orienteringsevne selv er i stand til at gøre.
Varighed
1 dag