Simone Aagaard er ny konstitueret administrerende direktør i UCplus
UCplus A/S har pr. 1. april 2025 udnævnt Simone Aagaard som konstitueret administrerende direktør.
Simone har gennem fem år spillet en central rolle i udviklingen af UCplus – senest som kommerciel direktør.

Med en baggrund i forretningsudvikling og it samt en bred erfaring inden for både faglig og sproglig opkvalificering, træder hun nu ind i rollen med stærk indsigt i organisationen og stort engagement i UCplus’ opgave.
“Det er med stor glæde – og endnu større appetit – at jeg ser frem til at bygge videre på den udvikling, vi har skabt sammen. UCplus er en virksomhed, der hver dag gør en forskel for mennesker, arbejdsmarked og samfund. Den erfaring bygger vi videre på, så vi kan bidrage endnu mere aktivt til løsningerne,” siger Simone Aagaard.
UCplus er Danmarks største sprogcenter med sprogcentre i ni byer og driftsaftaler med 12 kommuner. Derudover driver UCplus to AMU-centre og to rejseholdsbaserede centre, der udbyder arbejdsmarkedsrettede kurser til transport- og sikkerhedsbranchen samt erhvervsuddannelse inden for transportområdet. Med mere end 40 års erfaring udvikler UCplus målrettede kurser og uddannelser på forkant af arbejdsmarkedets behov.
Tidligere administrerende direktør Erik Poulstrup overgår til rollen som bestyrelsesformand for UCplus, hvor han vil fokusere på den fortsat strategiske udvikling og særligt sin rolle som administrerende direktør i GoCollective Rail A/S.