UCplus udnævner Simone Aagaard som administrerende direktør
UCplus A/S har pr. 1. september 2025 udnævnt Simone Aagaard som administrerende direktør.
Simone har gennem fem år spillet en central rolle i udviklingen af UCplus..
UCplus udnævner Simone Aagaard som administrerende direktør
UCplus har udnævnt Simone Aagaard som permanent administrerende direktør for virksomheden. Hun har siden april 2025 været konstitueret i stillingen og har tidligere haft rollen som kommerciel direktør i UCplus.
Simone har en stærk profil med baggrund i digitalisering og forretningsudvikling – og hun har gennem fem år i UCplus været med til at sætte retningen for virksomhedens udvikling. Som administrerende direktør står hun nu i spidsen for Danmarks største sprogcenter med otte centre med driftsaftale med 12 kommuner og for to AMU-centre, hvor UCplus udbyder både AMU-kurser til vagt og sikkerhedsbranchen og transportbranchen, erhvervsuddannelser til chauffører og landsdækkende rejsehold.
“UCplus er i vækst, og vi skal fortsætte med at levere kurser og løsninger, der åbner døre for mennesker og samtidig sikrer de kompetencer, virksomhederne og samfundet efterspørger. Vi er et tilbud til mennesker, drevet af mennesker – og det er netop vores største styrke. Vores ambition er at være en stærk og langsigtet samarbejdspartner, hvor udvikling og tæt kobling til arbejdsmarkedets behov går hånd i hånd med et reelt fokus på de mennesker, vi er her for,” siger Simone Aagaard om sin nye rolle.
Klar opbakning fra bestyrelsen
“Med Simone Aagaard i spidsen fortsætter UCplus sin udvikling som Danmarks førende sprogcenter, AMU-udbyder inden for transport og vagtskole – og som en vigtig aktør i at gøre Danmark klar til fremtidens arbejdsmarked. Vi har stor tillid til, at hun kan føre UCplus videre som en nøglerolle i det danske uddannelseslandskab,” siger Erik Poulstrup, bestyrelsesformand i UCplus.
UCplus er et privat uddannelsescenter med mere end 40 års erfaring med voksenundervisning, som tilbyder danskuddannelser, transportkurser og vagt- og sikkerhedskurser. UCplus har 12 lokationer spredt over hele Danmark.
Med Simone Aagaard i spidsen er UCplus klar til at tage nye skridt og støtte danske virksomheder med de kompetencer, de efterspørger.