Er du vild med at lave indhold til sociale medier? Synes du, at det er sjovt at finde og formidle gode historier? Og har du lyst til at udbrede kendskabet til UCplus’ sprogskole i hjertet af København?
Så har vi et spændende og alsidigt job som studentermedhjælp klar til dig!

Hvem er vi?
UCplus er Danmarks største udbyder af Danskuddannelse til udenlandske borgere med sprogcentre i ni kommuner, og du vil arbejde på vores sprogcenter i København, hvor flere tusinde kursister kommer for at lære dansk.
Som studentermedhjælper bliver du en del af Forretningsudviklingsafdelingen, som har ansvar for UCplus’ interne og eksterne kommunikation. Vi er et team på fem personer med selvstændige ansvarsområder, fra projektledelse, digital udvikling- og markedsføring til en bred vifte af kommunikationsopgaver.

Hvad skal du lave?
Du kommer til at arbejde med en række spændende opgaver, herunder:

  • Producere indhold til vores sociale medier, både tekst og video
  • Opdatere vores hjemmeside med relevant indhold
  • Være med til at planlægge og afholde events som infoarrangementer, studiecafe, kursistfester

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • er bachelor- eller kandidatstuderende og læser kommunikation, journalistik, retorik eller en anden relevant uddannelse
  • er vild med at lave indhold til sociale medier og god til at fortælle historier med tekst og video
  • er nysgerrig, opsøgende og kan køre fra idé til færdig leverance
  • er god til at samarbejde og skabe gode relationer
  • er selvstændig og er klar til at tage ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer, fordelt på 2-3 dage efter nærmere aftale. Din daglige gang vil være på vores sprogskole i Gyldenløvesgade 11 1600 København K

Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV og din ansøgning senest den 12.06.24. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kommunikationsansvarlig, Louise Wandel, på mail lowa@ucplus.dk, eller tlf. 31 26 50 19.

Cookies