Har du lyst til at arbejde med HR-administration og udvikling i en organisation hvor individet og læring er i højsæde hver dag? Og har du samtidig mod på at sætte dit eget præg på HR-processer i en vækstende virksomhed? Så se med her!

Vi søger et 1-årigt barselsvikariat, som har mod på at overtage ansvaret for hele vores HR-palette, da vores nuværende HR Business Partner skal på barsel til ultimo april.

UCplus har været på en fantastisk vækstrejse over de sidste par år, og har nu også brug for en central HR-funktion, som kan understøtte de HR-tiltag og processer, som vi løbende sætter i gang.

Du vil have din dagligdag på vores hovedkontor i Skovlunde, men skal forvente rejsedage, da vi har 8 forskellige lokationer fordelt i hele Danmark. Du vil sidde med ansvaret for HR i UCplus, men vil også være i tæt dialog og sparring med HR-teamet hos UCplus hovedselskab, Arriva.

Jobbet indeholder:

Dine opgaver vil spænde vidt, men overordnet kommer du til at arbejde med følgende:

  • Personaleadministration i forbindelse med rekruttering, ansættelser og fratrædelser
  • Udarbejdelse af personalejuridiske dokumenter, såsom kontrakter og tillæg
  • Afklaring af spørgsmål fra lederne omkring ansættelsesforhold, herunder overenskomster, aftaler og arbejdstidsregler
  • Opdatering og udarbejdelse af processer og politikker, herunder også medarbejderhåndbogen
  • Opdatering og vedligeholdelse af intranettet
  • Koordinering, udvikling og drift af HR-projekter/opgaver ift. HR-årshjul, f.eks. Engagement Surveys, Talent Reviews, Talent Management osv.
  • Effektivisering, dokumentation og automatisering af sagsgange

Du vil blive en tæt samarbejdspartner med den øverste ledelse i UCplus, og kommer til at referere til UCplus’ finansdirektør. Derudover vil du selvfølgelig få en bred berøringsflade med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og tillidsrepræsentanter.

Om dig

Vi forventer, at du har relevant erfaring inden for HR-/personaleadministration (minimum 2-3 år), og at du som person trives med at rådgive ledere i HR-relaterede spørgsmål og også med at lave de drifts- og rutineopgaver, der følger med.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har grundlæggende kendskab til dansk arbejdsret, funktionærloven, ferieloven og GDPR.
  • Har lyst til at være med til at drive og udvikle hele HR-paletten i UCplus
  • Er superbruger af hele Office pakken og har flair for IT-systemer generelt
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er imødekommende og en menneskekender
  • Er handlekraftig og kan overholde deadlines

Det er en fordel, men ikke et krav hvis:

  • Du kender og har arbejdet med SucessFactor
  • Du er certificeret i People Test Systems
  • Du har kendskab til og håndtering af overenskomster

Om os:

Som HR-konsulent i UCplus vil du få en helt central rolle, og du vil, som nævnt, have ansvaret for hele HR-paletten. Du kommer også til at have et tæt samarbejde med Arrivas HR-afdeling, som består af en Head of HR & Payroll, en HR-koordinator, en HR Business Partner og en HR Legal Counsel.

Hos UCplus bliver du en del af en rummelig, privat uddannelsesvirksomhed, som har været en aktiv del af løsningen på ledighed og arbejdskraftmangel i Danmark i over 40 år. Vi er Danmarks største udbyder af Danskuddannelse til udenlandske borgere med sprogcentre i 7 kommuner, og vi tilbyder AMU-kurser og erhvervsuddannelse målrettet transportbranchen samt Danmarks største vagtskole med grund- og efteruddannelser til sikkerhedsbranchen.

Ansøgning og proces

Du er velkommen til at kontakte HR Business Partner, Sophie Bygsø-Petersen på sophie.bygso-petersen@arriva.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Du søger stillingen via dette link.

Ansøgningsfristen er 19. februar 2024.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og samtaler afholdes løbende

Cookies