Vil du stå i spidsen for det næste kapitel for Danmarks største udbyder af Danskuddannelse? Fra den 1. januar 2024 åbner UCplus dørene til vores splinternye Sprogcenter centralt i Tønder. Som uddannelsesleder får du ansvaret for at opbygge og lede et nyt team bestående af undervisere og administratorer, og du bliver en nøglefigur i implementeringen af UCplus’ forretningsstrategi og arbejdsgange. I din rolle som uddannelsesleder bliver du en del af UCplus’ stærke ledelsesteam og vil arbejde tæt sammen med Tønder Kommune om at levere Danskuddannelse til kommunens udenlandske borgere.

Dine opgaver inkluderer:

  • Ledelse og udvikling af vores nye afdeling i Tønder
  • Tæt samarbejde med Tønder Kommune
  • Bidrag til UCplus’ positive udvikling
  • Personaleledelse og medarbejderudvikling baseret på tillid og åbenhed
  • Sikring af stærkt samarbejde både inden for afdelingen og på tværs af hele UCplus Danmark
  • Skabe en positiv opstart i Tønder

Vi forventer, at du:

  • Er en kompetent leder med erfaring inden for personaleledelse
  • Har erfaring med at lede i forandringsprocesser og en positiv indstilling over for nye udfordringer
  • Besidder stærke pædagogiske kompetencer
  • Prioriterer samarbejde og er konstruktiv og fleksibel i din tilgang til nye udfordringer og opgaver
  • Har forretningssans og ønsker at samarbejde med erhvervslivet i Tønder Kommune
  • Er imødekommende og positiv over for nye initiativer i samarbejde med mange interessenter
  • Vil fungere som en rollemodel med din fremdrift og ligefremme væremåde over for dine nye ansatte

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for at tilrettelægge dit arbejde og opgaveløsning selv
  • En arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone
  • En mulighed for at præge UCplus’ udvikling

Ansøgningsfrist: Din ansøgning skal være modtaget senest den 08. oktober 2023. Vi vil afholde samtaler i uge 41 og 42.

Kontaktperson: Karen Poulsen kp@ucplus.dk, hvor ansøgning skal fremsendes til.

Tøv ikke med at kontakte os for yderligere information om denne spændende mulighed hos UCplus i Tønder. Vi ser frem til at byde den rette kandidat velkommen til vores team!

Om UCplus

UCplus – Kurser og uddannelser til det danske arbejdsmarked
UCplus er et privat uddannelsescenter med mere end 40 års erfaring med voksenundervisning. UCplus tilbyder Danskuddannelser, danskprøver, transportkurser, vagt- og sikkerhedskurser og forskole til Politiskolen. Det gør vi på tværs af 9 lokationer i Danmark.

Mere end uddannelse
På UCplus er vores mission, at alle vores kursister skal have de bedste forudsætninger i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Det bidrager vi til ved at tilbyde kurser, uddannelser og vejledning som altid er på forkant med behovet og efterspørgslen. Derfor samarbejder UCplus altid tæt med de brancher og virksomheder, vi uddanner til.

Cookies